08 aug 2011
by Raakildein Opskrifter med urter Tags: bagværk, boller, luftige boller, morgenfrue, morgenfruer

Er der noget man ikke kan købe sig til, – er det smagen og duften af hjemmebagte boller.

Prøv at bage mine Morgenfrue boller, de er luftige, smagfulde og super lækre at se på.
|
Ingredienser
Grovhakkede kronblade fra 7-10 morgenfruer
100 g margarine
5 dl mælk
50 g gær
ca. 1 kg mel
1 æg
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
Pynt
Sammenpisket æg.
En spsk. sukker blandet med finthakketkronblade fra et par morgenfruer.
Antal 22-24 stk.
Margarinen smeltes i en gryde. Den kolde mælk hældes i,
og dette varmes til lillefinger temperatur.
Hæld det i en røreskål og opløs gæren heri.
Resten af ingredienserne tilsættes, melet tilsidst,
gem lidt til æltningen på bordet.
Dejen æltes godt sammen. Hæver i 1 time.
Rulles til boller, der efterhæver på pladen i ca. 20 minutter.
Pensles med æg og drysses med morgenfruesukkeret. Bages ved 220 grader i 12-15 minutter.

God fornøjelse. Jeg sikker på din næste portion bliver en dobbelt )
|
|
13 jul 2011
by Raakildein Drenge Tags: hinbær, hindbærsaft, langesø


Så det sæson for skovhindbær. Tog en tur med drengene i Langesøskoven hvor der flittigt, mellem kæmpe næller og dræber myg, blev samlet de dejliste skovhindbær. Lokkemidlet var hindbærsaft
)
08 jul 2011
by Raakildein Urter Tips og Gode ideer... Tags: duft geranium, pelargonier oldemor, rosengeranie, ørepineplante
Duft geranium / pelargonier
Medicinsk er ørepineplanten, også kaldet Rosengeranie, mest kendt. Man tager et stykke blad, og ruller det til en kugle. Når det puttes i øret varmer det og tager som regel ørepinen øjeblikkeligt. Den drikkes også i te mod forkølelse.
Før i tiden havde man den stående i køkkenet, ved vasken. Når man vaskede hænder strøg man planten med hænderne, og kunne så gå rundt og dufte af sæbe.
De bruges til at få duft i rum. Man skal lige berøre eller ryste dem, hvilket fylder rummet med velduft. Det er da noget mere tiltalende ( at få ned i lungerne) end alle de underlige kemiske dufte, der købes i diverse plastic dimser
) I Arabiske lande ligger der som regel geranier på hotelværelser. Man laver potpourri af dem. De bliver dyrket i stor stil til parfumeindustrien, hvor de især bruges til at lave uægte rosenolie, da den ægte er umådelig dyr at fremstille. Der kan også laves mange andre dufte af dem.
De siges også at frastøde fluer og skadedyr.
Som krydderi bruges de til salat, sauce, leverpostej, suppe, smør, desserter, likør, is, kager og eddike m.m. Man laver også te og iste af dem. De kan kommes i vin. Man må prøve sig frem efter smag og behag. Blomsterne pynter på desserter og i salater.
22 jun 2011
by Raakildein Urter Tips og Gode ideer... Tags: betændelse, hekse, kamille, svamp

Nu heksene snart skal sendes til blogsbjerg, kom jeg lige i tanke om et par gode kamille tips… Badning med Kamille te er velkendt for afhjælpe svamp og betændelse på os.
Jeg har fjernet mangen en øjenbetændelse både på børn og dyr med kamille te. Men vidste du, at man osse kan bruge det som vandingsvand til små nye planter / spirer, så de ikke dejser om af et eller andet fjollet svampe angreb!
Sjove gamle sagn…
Det med heksene kom af at jeg har læst at Kamille hører til solen. Heksene lader deres urin på planterne på vej til Bloksbjeg, den indsamles derfor bedst Skt. Hans-dag inden middag, da den ellers mister sin kraft.. Er hjernen hidsig, skal fødderne bades i kamillethe. Kamillethe kan stænkes mod hekse. Man skal neje for kamillen, da den gør så meget godt.
Man mister aldrig livet på grund af infektioner, hvis kamille indgår i kosten eller theen.
12 jun 2011
by Raakildein Opskrifter med urter Tags: engledrik, have tips, Hyldeblomssaft, hyldeblomst, hyldeblomstis, hyldekærester, jordbær, saft
Så er det sommer. Årets første potion hyldeblomstsaft "Engledrik", sat til trækning. Man føler sig som en rigtig duide, under den daglige omrøring.


Hyggelig Skovtur til langesø, med Nicolai og Tommy på hyldejagt …
Duften og skønheden mens man plukker skærmene, gør saft fremstillingen til en oplevelse.- og en hyggelig familie skovtur gør ikke glæden ved den færdige saft mindre smil…
Skærmene plukkes når de nyudsprungene. De afribbes så godt som muligt inden brug for undgå for mange bitterstoffer. På Citroner, lime eller hvad man nu bruger, kan det hvide fjernes, hvis man syntes saften bliver bittert. Saft koncentratet blandes op med 3-4 dele vand ved brug.

Grundopskrift Gylden eller lyst hyldeblomst saft
- 40-50 afstilkede blomsterskærme
- 1 kg sukker (evt rørsukker)
- 500 g brun farin (Til lyst saft udelades farinen, kun 1 kg lyst sukker)
- 3-4 økologiske citroner (eller 6-8 økologiske limefrugter)
- 2 liter vand
Kog vandet sammen med sukker. Når det er helt opløst tilføjes citroner i skiver, der mases lige inden de kommes i. Så kommes citronskallerne (Citronskal kan rives med et martinijern) og hyldeblomstskærmene i, og der røres godt rundt. Sluk for blusset og afkøl. Når det er afkølet, sættes det på køl og skal herefter trække i tre-fire dage. Der skal røres i det et par gange dagligt. Filtrer saften igennem en si ilagt et rent klæde.
Frys ned i plastflasker eller hæld på charmerende patentflasker, der er skoldet og skyldet i atamon.
Så den fem stjernede ynglings familie opskrift
Ritta's Jorbær hyldeblomst saft

500 g jordbær
10-14 hyldeblomstklaser
1 citron i skiver, uden skal hvis den ikke er økologisk
1-2 tskf citronsyre
1 liter vand
700 gram Sukker
1 tsk. atamon hvis saften ikke skal fryses
Skyl blomster og bær godt. Mos bærrene. Kom de mosede bær, blomsterne og citronsyren i en skål. Skræl evt citronen og skiv den. Klem citronskiverne let og kom dem i . Kog vand og sukker op og rør atamon i. Hæld den varme lage over blandningen. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3-4 døgn, rør dagligt. Si saften igennem et saftklæde. Hæld saften i skoldede og atamon skylede flasker, fyld flaskerne helt op. Luk flaskerne. Opbevares koldt. Saften kan fryses. fortyndes ca 1-5 med iskoldt vand og nyd smagen og synet af denne skøøne gudedrik….
Andre gode hyldeblomst opskrifter og Tips:
Ud over en dejlig sommer saft, er hyldeblomst saft også ganske godt, som apperitif med lidt hvidvin (evt danskvand som vandet) eller vodka/rom.
Frys det som isterninger til hurtig kold sommerdrik.
Hyldeblomstis…. der smager af sol og sommer
4 pasteuriserede æggehvider
125 g sukker
2 ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl piskefløde
Pisk æggehvider og sukker i ca. 10 min. til en luftig marengslignende masse.
Tilsæt hyldeblomstsaft og fløde, og rør iscremen sammen.
Hæld iscremen i en beholder med låg, og frys i min. 4 timer.
Tag isen ud af fryseren, så snart den skal serveres,
Ha evt. et par sprøde vafler parat
)
Skønne Hylde kærester…
Til pandekagedejen
Bland mel, salt og vaniliesukker i en skål. Rør fløde, æg sammen i en anden skål Smelt smørret og hæld det ned i fløden. Bland det våde i det tørre og rør til dejen er uden klumper Put evt dejen i flaskeog bag hyldekærsterne over bål/grill.
Pluk hele klaser af hyldeblomster. Kig dine blomster godt efter, så ikke er dyr på dem.
Bag hylde kærester
Varm panden og hæld lidt olie på. Dyp en klase hyldeblomster i dejen – og steg den gylden på panden.
Del hyldekærester ud og se alle smile. De spises af stilken.
11 jun 2011
by Raakildein Opskrifter med urter Tags: bærsirup, frugtsalvie, sirup
Skønne sirupper, til f.eks.morgen youghurt, pandekager, is, kager, på brød/kiks, kaffe og te
Frugtsalvie sirup
5 dl Vand
500 gram (rør)Sukker
Frugtsalvie Rigelige håndfulde
Et par Stilke lavendel
Koges i en rum tid, til det er tyknet. Tilsæt lidt Atamon og hæld på atamonskyllet flaske/krukke.
Bærsirup
Hvis man koger og koger på saft, så fordamper vandet væk og du får sirup. Det kan du gøre med hyldebærsaft, hindbær, brombær, solbær, ribs og andre bær, alt efter årstiden.
Kom saft og sukker i en gryde og kog det ind til det bliver tykt som sirup. Rør i det ind i mellem, så det ikke koger over – eller bliver for tykt og brænder på. Hæld din sirup på et rent, skoldet glas.